Nordiske banker i styrkeprøve

[jacker25]

Finanskrisen kan ændre den fastlåste situation med seks store nordiske banker, mener den finske finansmand og storaktionær i Nordea Björn Wahlroos. Danske Banks Peter Straarup tvivler.

Den, der knækker først, risikerer at blive slettet fra bankernes landkort. Finanskrisens tsunami af negative begivenheder for bankerne kan i yderste konsekvens betyde, at en af de seks største nordiske banker må bukke under og indgå i en fusion med en af de andre storbanker.

Det mener den finske finansmand Björn Wahlroos, der om nogen er en afgørende magtfaktor i den nordiske bankkrig. Han solgte den finske Sampo Pankki til Danske Bank og har brugt de 30 mia. kr. fra handlen til at købe op i Nordea, hvor han fortsat køber op og stiler mod en ejerandel på 20 pct.

Udløsende faktor mangler
Björn Wahlroos mener fortsat, at det er aktuelt med konsolidering i banksektoren i Norden, men det kræver en udløsende faktor, som kunne være en krise i en af bankerne:

»At vi ikke har set mere konsolidering i det nordiske bankmarked har ikke meget med økonomi at gøre, for der er åbenlyse fordele. En konsolidering kan f.eks. være, at to af de største svenske banker bliver lagt sammen. Det er ikke sket, fordi der er magt- og ejerskabsstrukturer i bankerne, som ikke passer sammen. Der er stater og private holdingselskaber, som ikke ønsker at miste deres kontrol. Det har ikke ændret sig. Så den eneste måde, konsolidering kan opstå, er, hvis der f.eks. opstår det problem, at en bank ender i en situation, hvor den ikke længere har passende kapitalniveauer,« siger Björn Wahlroos.

Hvilken bank, der kommer i problemer, afhænger af, hvordan krisen rammer. Björn Wahlroos forudser to scenarier: Hvis krisen rammer ekstra hårdt i Baltikum, vil Swedbank være den svageste af bankerne. Rammer krisen derimod massivt i Skandinavien, ender Danske Bank i den svage kategori.

Danske Bank er udsat
"Hvis problemerne opstår i Skandinavien, hører Danske Bank klart til den svage gruppe. Fordelen for Danske Bank er, at dens eneste baltiske eksponering kun er, hvad den de købte af os. Danske Bank har Irland, og det er et problem, men det er ikke nok til i sig selv nok til at være katalysatoren til, at det for alvor går galt,« siger Björn Wahlroos. I dag ved alle bankdirektører, at det, der var det rigtige i går, er meget langt fra at være godt i dag. For bare lidt over et år siden var den stærkeste bank den, der kunne levere den stærkest mulige forrentning med den laveste egenkapital. Samtidig var udlånsvækst det altafgørende. Nu er bankernes fokus skiftet. Ifølge en centralt placeret kilde i den danske bankverden handler det nu om stærkere egenkapital i forhold til udlån, om at reducere udlånsvæksten og om at bevise overfor omverdenen, at man har renset sig for giftigheder - f.eks. lån til danske ejendomsmatadorer, højrisiko-kunder på nye vækstmarkeder og svært gennemskuelige investeringsprodukter i USA.

Tæppet trukket væk
Man kan også have satset på et område, som forsvinder, fordi konjunkturerne pludselig er vendt, forklarer landechef Peter Schütze fra Nordea om fremtidens vinderbank:

»Hvem har den stærkeste forretningsmodel, hvor der ikke pludselig er noget, der forsvinder? Det kan godt være, at man ikke taber penge, men indtægten kan også tørre ind. Det gælder f.eks. gearede aktieinvesteringer til private. Det kan godt være, at man ikke taber penge på det. Men området er forsvundet,« siger Peter Schütze.

I Danske Bank er Peter Straarup i fuld gang med at ruste banken til at stå stærkere, når krisen engang vender. Der er fokus på, at kunderne skal betale i forhold til den øgede risiko:

Tilpasninger
»Det er helt sikkert, at vi styrer Danske Bank efter at komme stærkere ud på den anden side af det her. Men det er en betydelig ambition i en recessionsperiode. Lige nu gennemgår vi vores forretning og undersøger, hvor vi skal lave tilpasninger produktmæssigt og så videre - og det vil vi fortsætte med. Det er en længere proces,« siger Peter Straarup.

Han mener, at krisestyring er nøgleordet i en recessionsperiode:

»Kontakt dine kunder og find ud af, hvordan de har det. Snak tingene igennem med dem for at forbedre situationen. Desværre er det også nødvendigt at gennemføre nogle af de pristilpasninger, som er nødvendige for at få den nye prissætning ind,« siger Peter Straarup.

Uenig med Wahlroos
I modsætning til finske Björn Wahlroos tvivler Danske Bank-topchefen på, at krisen kommer til at udløse fusioner:

»Jeg er ikke sikker på, at der kommer så meget konsolidering i den nuværende fase. Danske Bank er i hvert fald ikke interesseret i nogen form for konsolidering. Balancerne er store i mange pengeinstitutter. Det betyder også, at der er pengeinstitutter, der vil være tilbageholdende med at lave store fusionstransaktioner, for det er jeg ikke sikker på, at aktionærerne vil være så begejstrede for.«

Peter Straarup peger på, at risikoen ved fusioner er for høj:

»Virksomheden skal fungere, drives fokuseret bagefter og skabe værdi hurtigt i en nedgangsperiode. Hertil kommer, at du kender din lånebog, men ikke nødvendigvis din fusionspartners.«