Gæld: 317 mia. kr. Indtjening: 0 kr.

[jacker25]

Gælden i dansk landbrug eksploderer og har nu passeret 317 mia. kr. Samtidig rasler indtjeningen ned. I årene 2007 – 2009 ventes det samlede erhverv slet ikke at tjene penge på driften.

Danske landmænd er i en dyb indtjeningskrise, som forværres af en eksplosivt stigende gæld.

I 2008 voksede erhvervets gæld til 317 mia. kr., og det samlede resultat af arbejdsindsatsen på de danske heltidslandbrug blev et driftsunderskud på 800 mio. kr.

Det fremgår af nye opgørelser udarbejdet af erhvervets egen brancheorganisation Dansk Landbrug.

Opgørelserne viser, at erhvervet heller ikke formåede at tjene penge i 2007, der ellers blev udråbt til et jubelår for erhvervet på grund af de stærkt stigende fødevarepriser.

Skræmmende lav indtjening
Endnu værre er det imidlertid, at dansk landbrug nu er på vej ind i det tredje år med en meget lav indtjening. Priserne på mælk, korn og svinekød er styrtdykket, og erhvervets samlede driftsindtjening ventes i år at blive 700 mio. kr. Dermed får erhvervet i årene 2007 – 2009 en total driftsindtjening, der akkurat går i nul.

"Vores indtjening er skræmmende lav set i forhold til størrelsen af gælden," siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.

Han advarer om, at problemerne forstærkes af den aktuelle, økonomiske krise:

"Lige nu har vi brug for ekstra kredit, men mange landmænd oplever, at deres lånemuligheder bliver beskåret. Det kan ende i en lavine, hvis mange bliver klemt så hårdt, at de tvinges til at sætte deres ejendomme til salg. Det vil også påføre den finansielle sektor og det øvrige samfund store tab. Derfor at det vigtigt at få løsnet den aktuelle kreditklemme," mener Peter Gæmelke.Han anerkender, at bankerne stadig stiller kredit til rådighed for de dygtigste landmænd.

Fare for lavine af tvangsauktioner
"Det er altid de svageste, der rammes af sådan et problem. Det er landmænd, der enten har haft en svag indtjening længe eller har ekspanderet voldsomt og derfor har høj gæld. Det er helt naturligt, at nogle af disse landmænd skal forlade erhvervet, men det skulle gerne ske på en rolig måde, hvor ejendommene sælges i fri handel. Fastholdes kreditklemmen kan det udløse en ukontrollabel lavine," mener Peter Gæmelke.

I bankerne følges udviklingen i landbruget også med nogen bekymring:

"Det ser meget slemt ud lige nu. Med de aktuelle priser på landbrugsvarer er selv de dygtigste landmænd næppe i stand til at tjene penge, og de dårligste får meget store underskud," vurderer Torben Wiborg, funktionsleder for landbrug i Jyske Bank.

Har levet for lånte penge
"Indtjeningen skal bedres hurtigt, ellers vil vi begynde at se folk, der falder af i svinget. Der er især stort pres på landmænd, som længe har haft dårlige driftsresultater. De har hidtil klaret sig, fordi jordpriserne har været konstant stigende, hvilket løbende har skabt nye friværdier, der kunne belånes. Nu er jordpriserne holdt op med at stige – der er endda tegn på, at de falder," påpeger Torben Wiborg.

Gennemsnitsprisen for en hektar landbrugsjord er de seneste seks år steget fra 105.000 kr. til 258.000 kr., og jorden har dermed udgjort en formidabel �friværdimaskine�. Nu er denne seddelpresse imidlertid gået i stå, og landmændene er igen tvunget til at tjene penge på at drive landbrug.

Problemet er blot, at det lige nu er noget nær umuligt at tjene penge på den primære drift, fordi priserne på mælk, korn og svinekød er raslet ned.

Egenkapitalen slides tynd
Selv om situationen således udvikler sig særdeles kritisk for en del landmænd, er antallet af tvangsauktioner stadig meget lavt:

"Det er meget, meget få af vores kunder, der har mistet hele deres egenkapital. Jordpriserne er de seneste år steget voldsomt. Det betyder, at landmændene har opbygget meget store egenkapitaler, som de kan tære på nu. Dog ser vi på nogle bedrifter, at egenkapitalen slides tynd, efterhånden som underskuddene vælter ind, og jordpriserne begynder at falde," siger Torben Wiborg.

Han understreger dog, at de dygtigste landmænd har tjent gode penge på den primære drift set over de seneste fem år.

"Derfor er der ingen tvivl om, at vi kan opretholde en stor landbrugsproduktion i Danmark. Dansk landbrug har stort potentiale, og vi er fortsat indstillet på at hjælpe landmænd med høj produktivitet igennem krisen," understreger Torben Wiborg.

Negativ egenkapital
Trods den aktuelle nedtur har også storbanken Nordea bevaret troen på en fremtid for dansk landbrug:

"Over en længere årrække har de dygtigste landmænd en fin indtjening. Men det er klart, at en del landmænd lige nu er under stort pres. Det gælder eksempelvis unge landmænd, der rammes af faldende mælkepriser og samtidig risikerer, at den jord, de har købt dyrt, nu begynder at falde i pris. Landmænd i denne gruppe skal gennem en periode med lav driftsindtjening og muligvis endda negativ egenkapital. Hvis vi vurderer, at de er dygtige og har en fremtid i erhvervet, vil vi dog strække os meget langt for at hjælpe dem igennem," siger landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea.

Spørgsmålet er, om erhvervet kommer gennem krisen uden et stort antal tvangsauktioner.

"Jeg håber meget, at vi kan undgå en bølge af tvangsauktioner. Målet er at løse problemerne i mindelighed, så de, der ikke kan klare sig gennem lavkonjunkturen, får solgt deres ejendom i fri handel. Vi har endnu ikke været ude i tvangssalg, men der er da kunder, som vi fører en ganske intensiv dialog med," siger Søren Porsbjerg.

Han medgiver, at erhvervets store gæld og lave indtjening er et problem:

"Det kan ikke fortsætte på denne måde. De kommende år vil vi se større fokus på, at den primære drift skal give en fornuftig indtjening," vurderer Søren Porsbjerg.