|
|||||||
| Forum | Register | Calendar | Search | Today's Posts | Mark Forums Read |
![]() |
|
|
LinkBack | Thread Tools | Display Modes |
|
|||
|
Vestens stærke økonomier vil fryse lønnen – i andre lande stiger den markant pga. inflation. Også Danmark bliver ramt af lønstop.
Sidste år steg verdens lønninger i gennemsnit 6,2 pct. i forhold til året før. Vi kommer dog ikke til at opleve den samme stigning i år - faktisk kan vi i 2009 forvente en usædvanlig lønudvikling og et massivt lønstop i flere af verdens lande, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det viser en undersøgelse af økonomien i 53 lande foretaget af ECA International, verdens største HR-organisation. ”Den økonomiske omvæltning siden september, har tvunget mange virksomheder til at revidere lønstigningen i forhold til tidligere prognoser. Vores undersøgelse viser, at virksomheder globalt set nedjusterer deres prognoser i gennemsnit med mere end en tredjedel,” siger Lee Quane, direktør i den asiatiske afdeling af ECA International. Ifølge undersøgelsen vil 25 pct. af verdens virksomheder – heraf 29 pct. i Vesteuropa - fryse medarbejderlønningerne i 2009. I USA drejer det sig om 40 pct. af alle virksomheder og i Japan helt op mod halvdelen. Danskerne rammes også Også virksomheder i Danmark vil fryse lønningerne. ECA International oplyser til epn.dk, at 14 pct. af virksomhederne regner med et lønstop. Samtidig vil lønstigningen i Danmark samlet set lyde på tre pct. - mod ECA’s prognose tilbage i september på fire pct. Til sammenligning steg lønnen i Danmark fra 2007 til 2008 med 5,7 pct. i den regionale og kommunale sektor, seks pct. i den statslige og 4,2 pct. i den private sektor. Lønstigning på 24 pct. Globalt set vil lønstigningen 2009 være 1,5 procentpoint lavere i forhold til sidste år, da den var på 6,2 pct. Modsat kan arbejdere i Vietnam, Indonesien, Kina og Sydamerika se frem til en markant lønforhøjelse – men det er mest på grund af en høj inflation. Eksempelvis vil lønnen stige med 24 pct. i Venezuela mod 22 pct. sidste år. I Vesteuropa regner ECA med en gennemsnitlig lønstigning på to pct. og i USA på 2,8 pct. |
![]() |
| Thread Tools | |
| Display Modes | |
All times are GMT. The time now is 03:32 PM.
ITalkCash.com - Forum for financial investments - Archive - Top
All rights reserved www.italkcash.com