Indtægt: 12,2 mio. Skat: 15,8 mio.

[Italkcash Newsfeed]

Kim Mikkelsen står til at betale 129 pct. i skat af tre års indtægter. Det vil koste hans opsparing at betale skatteregningen.

Er det rimeligt, at man skal have penge med på arbejde for at kunne betale sin skat?

Ja, mener Skat, som ikke ser noget problem i at kræve den samme indtægt beskattet flere gange, også selv om det betyder, at borgeren ender med at betale mere end 100 pct. i skat.

Det kan den 52-årige civilingeniør Kim Mikkelsen skriver under på. Han er selvstændig erhvervsdrivende og tjente 12,2 mio. kr. fra 2004 til 2006. En lille del af indtægten fik han som direktør udbetalt som løn, men broderparten kanaliserede han videre til sit og familiens holdingselskab. Det har betalt selskabsskat af indtægten, og når familien trækker pengene ud til forbrug, skal der betales udbytteskat.

Kæden hopper af
»Samlet kommer jeg til at betale det samme i skat ved at føre pengene over i holdingselskabet, som hvis jeg havde fået dem udbetalt som løn, men på et senere tidspunkt. Det har Skat fastslået, at jeg ikke må, og så indretter jeg mig selvfølgelig efter Skats afgørelse. Men kæden hopper af, når Skat kræver, at både holdingselskabet og jeg personligt skal betale skat af indtægten,« mener Kim Mikkelsen.

Indtil nu er han blevet dobbeltbeskattet af indtægten, fordi Skat kræver, at han personligt og virksomheden beskattes. Men han risikerer at blive beskattet én gang mere.

»Hvis selskabet udlodder pengene til ham, betragter vi det som udbytte, og så bliver pengene beskattet igen. Det kalder vi trippelbeskatning,« siger Erna Christensen, kontorchef i Skat, som understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men om Skats generelle praksis.

Det ønsker Kim Mikkelsen naturligvis ikke. To gange skat af samme indtægt er i forvejen én for meget. Men han kan blive tvunget til at acceptere trippelbeskatningen, for hvis ikke han trækker pengene ud af holdingselskabet, har han ikke råd til at betale den personlige skatteregning, som Skat har sendt til ham.

Skats krav om, at indtægten på 12,2 mio. kr. er Kim Mikkelsens personlige indkomst, betyder nemlig, at han skal betale 7,4 mio. kr. i personlig skat.

I forvejen har holdingselskabet betalt 3,3 mio. kr. i selskabsskat, hvilket giver en samlet skat på 88 pct.

Hvis han vælger at trække pengene ud af holdingselskabet, hvor de rent fysisk ligger, for at betale den personlige skatteregning, skal han betale 5,1 mio. kr. i udbytteskat.

Samlet regnestykke: Knap 15,8 mio. kr. i skat af en indtægt på 12,2 mio. kr. Det svarer til en skat på 129 pct.

Grov behandling
»Det er en grov måde at behandle folk på, og hvis det er med den på, har jeg ikke råd til at gå på arbejde,« siger Kim Mikkelsen.

Han har ikke noget imod at betale 7,7 mio. kr. i personlig skat af indtægten.

»Hvis jeg har begået en fejl ved ikke at betale personlig skat af pengene, skal den selvfølgelig rettes,« siger Kim Mikkelsen.

Men for ham at se er den logiske konsekvens, at hans selskab så ikke også skal beskattes af indtægten.

»Hvis jeg får sådan en skatteregning, skal jeg realisere de værdier, jeg har sparet op i 20 år. Det er dybt urimeligt, hvis man skal betale skat af penge, man ikke har tjent, og jeg kan ikke forstå, at Skat ikke kan se, at det strider mod almindelig sund fornuft, hvis man ender med en skat på over 100 pct.,« siger Kim Mikkelsen.

Ikke noget at rafle om
Ifølge Skat er der dog ikke noget at rafle om. Der er tale om en personlig indkomst, som Kim Mikkelsen skal beskattes af. Rent fysisk ligger pengene i virksomheden, og det skyldes ifølge Skat, at Kim Mikkelsen har givet virksomheden et tilskud. Derfor skal virksomheden også beskattes.

»Jeg skulle være den dummeste mand i verden, hvis jeg efter at have betalt skat gav virksomheden et tilskud, så pengene igen skal beskattes. Det kan ikke passe, at formålet med skattelovgivningen er at flå folk, hvis de har begået en fejl,« siger Kim Mikkelsen.

Kompliceret system
Han erkender, at han dybest set ikke kan gennemskue de danske skatteregler.

»Det danske skattesystem er ret kompliceret, og jeg er ikke skatteekspert. Hvis jeg var det, var jeg nok ansat i Skat eller hos en revisor. Jeg er en entreprenør, der kan lide at skabe virksomheder. Jeg har igennem årene haft syv-otte selskaber, som alle har haft overskud, og som altid har betalt skat,« siger Kim Mikkelsen.

Den aktuelle skattesag drejer sig om en it-virksomhed, han har haft i otte år.

»Jeg synes selv, jeg er en initiativrig mand med mange selskaber. Jeg har arbejdet 14 timer om dagen også i weekender for at drive mine virksomheder frem,« siger Kim Mikkelsen.

Derfor forstår han ikke, at samfundet kvitterer med at sende en skatteregning, som overstiger hans udbytte.

»Jeg ville ønske, der var et andet syn på folk, som vælger at etablere virksomheder og på den måde skaber arbejdspladser. Det er trist, hvis man skal blive så bange for at drive virksomhed, at man lader være. Skattesystemet skulle nødigt skræmme folk fra at tage initiativer,« mener Kim Mikkelsen.

Flere års kamp
Han kan se frem til flere års opslidende kamp mod Skat i retssystemet.

»Indtil nu har jeg brugt 250.000 kr. på sagsomkostninger, og sagen er ikke engang kommet i Landsskatteretten endnu. Det rammer min retfærdighedssans. Jeg kunne forstå det, hvis jeg var løbet med pengene, men de ligger i min virksomhed,« siger Kim Mikkelsen.

[Italkcash Newsfeed]

Problemet startede da man tog uniformerne fra Tolderne. Hvad har de så tilbage?

I enhver anden virksomhed ville en medarbejder blive fyret i i værste fald bortvist hvis denne behandlede kunderne dårligt eller ligefrem forkert. Men hos SKAT får det ingen konsekvenser. Der findes en lang række sager som viser at den samme medarbejder hos SKAT har kørt sager mod borgere som har været helt hen i vejret. Sager som både har været efterforsket af Politiet og Anklagemyndigheden og derefter blivet tabt ved domstolene. Selv efter et sådant vink med en vognstang har SKAT valgt at køre sagerne videre som civile sager i Landskatteretten for igen at tabe.

Får sådanne sager represalier for SKATs medarbejder. Overhovedet ikke. Business as usual.

Det er sådanne sager der for danske iværksættere til at rykke til udlandet og med god grund. I mange af de nye EU lande er man meget interesseret i at få fremmed kapital og arbejdspladser ind.

Danmark roser dig af at have nogle af verdens bedste hjerner. Men når der bliver udtænkt en idé i et dansk hoved, er det første tiltag fra staten af finde ud af hvordan den beskattes.