|
|||||||
| Forum | Register | Calendar | Search | Today's Posts | Mark Forums Read |
![]() |
|
|
LinkBack | Thread Tools | Display Modes |
|
|||
|
De danske aktier vil falde med yderligere 30 pct., lyder dommedagsprofetien fra chefen for teknisk analyse hos Alm. Brand Markets, John Yde.
Allerede i december sidste år advarede John Yde, der er chef for den tekniske analyse hos Alm. Brand Markets, mod et surt, surt aktieår i 2008. ”?(Der er, red.) stærke advarselstegn på, at aktiemarkedet står overfor en længerevarende og dyb nedadrettet korrektion i 2008 som respons på de seneste 5 års optur”. Dengang, for 10 måneder siden, var det et absolut fåtal af bankernes strateger, der troede på et surt aktieår. De fleste var enige om, at aktierne var under et vist pres, og de senere års stigninger på mere end 10 procent på børsen ville nok ikke forekomme. Men den brede opfattelse var, at det skulle nok gå alt sammen, for ganske vist var aktierne steget meget, men man skulle jo også huske på, at virksomhedernes indtjening var steget tilsvarende, så der var en grundlæggende fin bund under kurserne – modsat under IT-boblen i 2000, hvor kurserne alene var baseret på forventninger til fremtidens indtjening i virksomheder, der endnu ikke havde tjent en rød reje. Vigtigt støttepunkt I en frisk analyse fra Alm. Brand Markets skriver John Yde, at der i C20 er et særdeles vigtigt støttepunkt, som ikke må brydes. Sker det vil aktierne vende snuden nedad. Og det støttepunkt blev brudt i går eftermiddags, skriver business.dk Det er før sket, at C20-aktierne har været under det kritiske punkt, men der har de rejst sig igen og lukket dagen højere end de 369,5 som er det kritiske støttepunkt i John Ydes tekniske analyse. Men i går kom aktierne ikke igen – tværtimod. C20-indekset lukkede i 358, så aktierne har nu – hvis man tror på John Ydes tekniske analyse – startet en lang, dyster bevægelse nedad, som ikke stopper før C20-indekset kommer små 30 pct. længere ned til niveauet omkring 260. John Yde regner dog ikke med, at det sker i én lang bevægelse, men at der kommer bevægelser både op og ned undervejs. ”Vores analyse viser, at den negative tendens bliver forstærket, hvis støttepunktet bliver brudt. Så skal vi endnu længere ned,” siger John Yde i et interview med Business.dk. Udtalelsen faldt faktisk fredag den 26. september, handelsdagen før mandagens massive fald på den danske børs. Kigger på kurshistorik Kort fortalt så handler teknisk aktieanalyse om, at man kigger på kursdata i et historisk perspektiv. Sat på spidsen kan man sige, at de tekniske analytikere ville være bedøvende ligeglade med, hvis Mærsk Mc-Kinney Møller i morgen fyrede hele chefgruppen på Esplanaden og satte Nick og Jay i spidsen for selskabet. De kigger heller ikke på opjusteringer, nedjusteringer ect. – den tekniske analyse fokuserer på de historiske kursdata, som fortæller deres helt egen historie. ”I teorien beskæftiger vi os ikke med de ting, som fundamental-analysen baserer sine resultater på. Men hos Alm. Brand Markets forsøger vi at kombinere det bedste fra to verdener, så det hele ikke bliver for sort/hvidt,” siger John Yde. I forhold til analysen omkring det brudte støtteniveau for C20-indekset omkring kurs 360 siger John Yde, at der ligger rigtig, rigtig mange værktøjer bag, som hver især peger på, at aktierne skal ned. ”Vi ville aldrig melde sådan ud, hvis der ikke var flere ting der pegede i den retning. Men her er der et meget stærkt billede, som viser, at aktierne altså skal ned i lejet omkring kurs 260,” siger John Yde. Han fortæller, at en af de åbenlyse fordele ved teknisk analyse er, at den tager højde for psykologien og den irrationelle stemning i markedet, som den fundamentale analyse ikke beskæftiger sig med. Kilde: Business.dk |
![]() |
| Thread Tools | |
| Display Modes | |
All times are GMT. The time now is 05:11 PM.
ITalkCash.com - Forum for financial investments - Archive - Top
All rights reserved www.italkcash.com