|
|||||||
| Forum | Register | Calendar | Search | Today's Posts | Mark Forums Read |
![]() |
|
|
LinkBack | Thread Tools | Display Modes |
|
|||
|
Danske Bank rådgivere tjener på at forføre kunder med salg af boliglån og pensionsordninger. Det giver en stor årlig ekstra bonus i lønningsposen
Bankrådgivere har i årevis fået både frynsegoder og penge for at sælge kunder boliglån, Mastercards og pensionsordninger, som de måske ikke havde brug for, skriver Ekstra Bladet. I Danske Bank, der har to millioner danskere som kunder, henter hver ansat cirka 20.000 kroner i årlig bonus, hvis filialen klarer sine mål. Banken kører også deciderede kampagner på kunderne, når de eksempelvis vil sælge Mastercards, aktier, boliglån eller kassekredit. Her bliver rådgiverne også belønnet. Flere slags bonus "Belønningen er to flasker rødvin eller 500 kroner til medarbejderne til frugt eller slik eller for eksempel en aften, hvor man går på restaurant og får noget fornuftigt at spise," bekræfter underdirektør i Danske Bank Niels Frederiksen til Ekstra Bladet. Han fastholder, at målet ikke er at sælge et bestemt produkt til kunderne 'for enhver pris'. Det stemmer dog dårligt overens med en tidligere rådgiver i Danske Bank, som kup! har talt med. "Hvis det bedste for kunden er et pantebrev, men banken tjener mest på et boliglån, ja så lader man bare være med at nævne pantebrevet," siger bankrådgiveren, der i dag er mellemleder i en konkurrerende bank. Rådgiveren har også været med til at sælge kunderne produkter, som rådgiveren ikke selv kunne gennemskue. Forbrugerråd er bekymret I Forbrugerrådet mener økonom Carsten Holdum, at bonusordningerne går ud over den uvildige rådgivning, fordi bankrådgiveren øjner en bonus i horisonten: "80-90 procent af de ansatte i bankerne, der håndterer kunder, er underlagt salgsmål eller en salgskonkurrence. Det presser rådgiverne," siger han. Nordea udloder af overskuddet Danmarks næststørste bank, Nordea, spiller ikke filialerne ud imod hinanden, som Danske Bank gør det. Men de 35.000 medarbejdere bliver belønnet efter, hvor godt det går banken. Hvert af de sidste par år har hver medarbejder fået udbetalt 20.000 kroner på den konto, oplyser pressechef Claus Christensen. Kilde: Ekstra Bladet & epn.dk The Doc |
![]() |
| Thread Tools | |
| Display Modes | |
All times are GMT. The time now is 05:10 PM.
ITalkCash.com - Forum for financial investments - Archive - Top
All rights reserved www.italkcash.com