Go Back   ITalkCash.com - Forum for financial investments > General Discussions And News > International Forums > Dansk Finans Forum
Forum Register Calendar Search Today's Posts Mark Forums Read

Californien lukker strande og parker - dansk finans forum

Reply
 
LinkBack Thread Tools Display Modes
Old 05-31-2009, 06:16 PM
Superior Investor
 
Join Date: Nov 2007
Posts: 10,358
Default Californien lukker strande og parker

For at undgå økonomisk kollaps vil Californiens guvernør lukke af for 80 procent af delstatens offentlige parker og strande.

Den republikanske guvernør Arnold Schwarzenegger foreslår, at 220 ud af delstatens 279 statslige parker og strande skal lukkes ned som en del af budgetbesparelserne. Det skriver MercuryNews.com.

Efter første mandag i september skal parkerne låses af for at spare penge. Nedlukningen forventes at ramme mere end 1.500 ansatte ved delstatens parker.

Entréindtægter på vej
Hvis guvernørens forslag gennemføres, forsvinder de offentlige midler til parkerne, som fremover kun kan blive finansieret ved hjælp af bompenge og entréafgifter.

Californien har længe balanceret på randen af et økonomisk kollaps og kæmper i øjeblikket med et forventet gigantunderskud på 24 milliarder dollar. Den kriseramte delstat med 36,8 millioner indbyggere står for 13 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt, og ville som selvstændig nation være verdens tiendestørste økonomi.

Kritik af spareplan
Forslaget vil spare delstaten for udgifter til en særlig fond på henholdsvis 70 millioner dollar for de resterende måneder af 2008 og 143 millioner dollar fra næste år.

Trods nødvendigheden af massive besparelser på de offentlige budgetter, bliver forslaget mødt med kritik af delstatens parkansatte, som påpeger, at det vil være praktisk umuligt at lukke af for områderne.

Interesseorganisationer hævder samtidig, at områderne trods offentlige støttekroner rent faktisk bidrager positivt til statens økonomi i form af indtægter fra turister.

Politisk opbakning
Forslaget, som er den del af et større sparekatalog, skal vedtages af begge parlamentets to kamre, hvor demokraterne har majoritet.

De demokratiske ledere mener dog, at budgethullet er så stort, at flere parker formentlig må lukke.

”Jeg vil arbejde hårdt for at holde dem åbne, men ikke på bekostning af ting som at sikre omsorgsprogrammer for en million børn,” siger demokraternes Fran Pavley som er formand for delstatens komite for naturresurser.

Sker der ikke noget drastisk i Californien er pengekassen tom til februar, vurderer flere eksperter. Med det nuværende tempo forventes det, at Californien om et år har et budgetunderskud på 42 mia. dollars - ca. 225 mia. kr.


epn
Reply With Quote
Reply

Thread Tools
Display Modes


All times are GMT. The time now is 05:05 PM.

ITalkCash.com - Forum for financial investments - Archive - Top

All rights reserved www.italkcash.com


Search Engine Friendly URLs by vBSEO 3.6.0